Støtte til aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne
Ansøgningsfrist for støtte til aktiviteter for børn og unge er den 3. april 2006
Nu kan foreninger og almennyttige sammenslutninger søge støtte til aktiviteter for børn og unge bosat i landdistrikterne, der kan være med til at give børn og unge en attraktiv fritid og et blik for livskvaliteten i landdistrikterne. Fødevareministeriet støtter aktiviteter for børn og unge, der øger interessen for erhverv, der er knyttet til landdistrikterne, og for natur, miljø, bosætning og levevilkår i landdistrikterne. Fødevareministeriet støtter også: · Aktiviteter der skaber en attraktiv fritid for børn og unge i landdistrikterne · Aktiviteter der styrker netværket i landdistrikterne for unge under uddannelse i erhverv i landdistrikterne · Projekter der formidler viden om livet på landet · Information om aktiviteterne for børn og unge i landdistrikterne · Uddannelse og kompetenceudvikling af ansøgernes medlemmer, herunder uddannelse af instruktører og konsulenter. Der er indtil videre afsat 10 mio. kroner til ordningen i 2006, og Fødevareministeriet forsøger at få overført yderligere 5 mio. kroner fra sidste års ubrugte pulje. EU finansierer halvdelen af udgifterne. Reglerne for at give tilskud fremgår af en ny bekendtgørelsen om tilskud til børne- og ungdomsaktiviteter, der træder i kraft den 11. marts 2006. Den nye bekendtgørelse udvider ansøgerfeltet, så alle organisationer, foreninger og almennyttige sammenslutninger der laver aktiviteter for børn- og unge bosat i landdistrikterne, kan få glæde af ordningen. Direktoratet for FødevareErhverv nedsætter et rådgivende udvalg, der skal bedømme projektforslagene. Vicedirektør Bekendtgørelsen er en del af landdistriktsprogrammet. Landdistriktsprogrammet skal give de 800.000 mennesker i landdistrikterne gode muligheder for at leve i og af landdistrikterne. Formålet er at støtte vækst, udvikling og beskæftigelse, mere natur og bedre miljø og fremme livskvaliteten. Ansøgningsfrist den 3. april Fristen for indsendelse af ansøgninger for 2006 vil være den 3. april 2006. Ansøgninger der er indsendt under den tidligere bekendtgørelse om tilskud til børne- og ungdomsaktiviteter for 2006 skal genfremsendes til direktoratet. Læs mere om tilskudsordningen og find vejledning og ansøgningsskema på direktoratets hjemmeside på
|
![]() |
|

