En skolefrugtordning er en ressource for skolen. Frugten om formiddagen forbedrer elevernes trivsel og indlæring, kan være et redskab i sundhedsundervisningen og giver mulighed for at sætte handling bag dele af skolens mad- og måltidspolitik.
Trivsel og indlæring
De fleste børn bliver sultne i løbet af formiddagen – særligt dem, der ikke har fået morgenmad. Frugt og grønt stiller den værste sult og giver hurtig ny energi, så de er parate til at deltage i undervisningen de næste par timer.
En række studier viser, at børn, der spiser i løbet af dagen, er mere koncentrerede, mindre syge og generelt klarer sig bedre i skolen.
Redskab i undervisningen
Ved at inddrage skolefrugt i undervisningen, kan det være med til at støtte trin- og slutmål i flere fag samtidig med målene for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Eksempelvis kan et emne som klimabælter tage udgangspunkt i sæson og dyrkningsområder for forskellige frugter og grønsager.
Mad- og måltidspolitik
Skolefrugt er en oplagt mulighed for at omsætte dele af skolens mad- og måltidspolitik til praksis. En frugtordning kræver ikke særligt udstyr eller personale.
Derfor skal der ingen store investeringer til for at prøve visionerne af.
Sundhed
Skolers mad- og måltidspolitik er et udtryk for et ønske om at fremme elevernes sundhed gennem måltiderne i skoletiden. Skolefrugt er en meget effektiv måde at få børn til at spise mere frugt og grønt.
Meget frugt og grønt i kosten forbygger overvægt, hjerte- karsygdomme og type 2 Diabetes.
Seneste nyt
110.000 elever fordelt på 535 skoler over hele landet vil nu få frugt i skoletiden. Det er resultatet af første ansøgningsrunde til den nye skolefrugtordning inden for skoleåret 2009/2010 i Danmark.
11.01.2010
Alle landets skoler kan nu søge om at komme med i næste års skolefrugtsordning efter, at EU og Fødevareministeriet har åbnet op for at ansøgninger om tilskud til skolefrugt. Efterskolerne har allerede vist stor interesse.
15.10.2009



