Få tilskud til skolefrugt i skoleåret 2010-2011
Med skolefrugtordningen er der mulighed for at opnå EU-tilskud til skolefrugt. Tilskuddet dækker op til 50 % af udgifterne til frugt og grønt uddelt til børn og unge i 0.-10. klasse. I dette skoleår er der tre ansøgningsfrister - den første er 20. september 2010.
Undersøgelser skønner, at der er 22 millioner overvægtige børn i den Europæiske Unions medlemslande, deraf er over 5 millioner svært overvægtige. Indtagelsen af frugt og grøntsager kan spille en vigtig rolle i kampen mod fedme og følgesygdomme som sukkersyge og hjertesygdomme. Den Europæiske Union har derfor vedtaget en skolefrugtordning, der skal give skolelever bedre adgang til frugt og grønt.
I Danmark omfatter ordningen frisk frugt og grønt uddelt hver skoledag i minimum 3 måneder til elever i 0.- 10. klasse. EU medfinansierer op til 50 % af udgifterne til frugt og grønt. Resten finansieres af forældre, kommuner eller private sponsorer.
Brug genvejene i bjælken til venstre for at finde flere oplysninger om skolefrugtordningen.
Hvem kan søge?
Folkeskoler eller institutioner med tilsvarende undervisning kan søge om tilskud til elever i 0.-10. klasse (skolefritidsordninger kan ikke søge om tilskud). Derudover kan kommuner og leverandører af produkter til skolefrugtordninger søge.
Som noget nyt kan organisationer og institutioner bag skolefrugtordninger med planlagt effektmåling af øget indtag af frugt og grønt søge om tilskud. Ligeledes kan en skolefrugt-ordning kombineres med ordninger, der fokuserer på ernæring, motion og sund levevis. Mange af de forhold, der gælder for kommuner, gør sig også gældende for denne form for ansøgere. Læs mere under "For kommuner" i venstre bjælke eller i bilag II i vejledningen. I kan også kontakte FødevareErhverv.
Slutudbetalinger for skoleåret 2009-2010
Sidste frist for ansøgning om udbetaling af tilskud til skolefrugtordninger for skoleåret 2009-2010 nærmer sig. FødevareErhverv skal modtage korrekt udfyldt ansøgning senest tre måneder efter uddelingen stoppede. Udbetalingsskema findes nederst på siden "Skema og vejledning"
Link til "Skema og vejledning"
Seneste nyt
110.000 elever fordelt på 535 skoler over hele landet vil nu få frugt i skoletiden. Det er resultatet af første ansøgningsrunde til den nye skolefrugtordning inden for skoleåret 2009/2010 i Danmark.
11.01.2010
Alle landets skoler kan nu søge om at komme med i næste års skolefrugtsordning efter, at EU og Fødevareministeriet har åbnet op for at ansøgninger om tilskud til skolefrugt. Efterskolerne har allerede vist stor interesse.
15.10.2009



